LIGHTHOUSE CPH BLOG Business sociology Change Knowledge

Digitaliseringen af kommunikation og menneskelig kontakt er en integreret del af de flestes virkelighed. Facebook, blogs, Youtube, Twitter og andre sociale medier i forbindelse med stadigt mere addrætte smartphones og e-readers gør det muligt at have kontinuerlig kontakt med venner og bekendte hvor som helst og når som helst. Traditionelt er dette italesat positivt, men især ideen om at man via GPS og tracking funktioner kan se hvor ens venner og bekendte befinder sig har været modtaget med noget skepsis.

Den nye web-applikation Avoidr anderkender at det ikke blot handler om at vide hvor man gerne vil hen, men også hvad man gerne vil undgå;

“The Free Web application Avoidr puts a snarky spin on the location-based services scene by acknowledging that sometimes knowing where not to go is the primary objective.”

Avoidr fungerer dog ikke sammen med Facebook eller Twitter men derimod sammen med Foursquare som er et Location Based Service netværk der, med udgangspunkt i byer, viser dig hvor dine yndlingssteder og venner er henne. Det er interessant at se hvordan sociale medier også kan være a-sociale i sin opbygning og hvordan brugere ser værdi i at mindske ens digitale/virkelige sociale kontaktflade frem for at gøre den så bred som mulig. Det tyder på at digitale forbrugere og især synet på sociale medier er ved at blive mere modent og nuanceret.

Fodbold VM er slut og udover den hypnotiske summen fra vuvuzelaerne og diskussionen om hvorvidt videoevaluering af “usikre” situationer skal tillades under kampene har vi i Lighthouse CPH valgt at fokusere på noget et emne som fortsat er relevant. Vi har således længe snakket om, hvordan vi i stigende grad monitorerer os selv i jagten på det optimale resultat. Vi monitorerer vores vægt, vores kalorieindtag, vores sundhedstilstand, vores graviditet, vores søvnrytme osv.  Vi overlader intet til tilfældighederne, men forsøger at kontrollere vores tilværelse og optimere vores krop, performance, udseende og sundhed. Et godt og meget folkekært eksempel på hvor vidt monitoreringen spænder, er hvordan det danske fodboldlandshold i træningen op til VM i Sydafrika for første gang nogensinde begyndte at bruge et avanceret pulssystem som led i træningen. Berlingske Tidende beskrev i en artikel op til VM, hvordan alle spillere skulle bære en pulsmåler om brystet i træningsperioden, så de hver især kunne opnå det maksimale konditionsmæssige resultat. Pulsmåleren måtte kun fjernes, når spillerne gik i bad. På den måde var intet overladt til tilfældighederne men nøje afmålt og kontrolleret og tilpasset den enkelte spiller.

Ugens tegn, konceptet Millionøsemetoden, er et godt eksempel på, hvordan der for tiden sker brud med den karakteristiske danske mentalitet, der traditionelt har betydet, at vi i Danmark ikke taler om penge. Vi taler ikke om hvor meget vi tjener, bruger og opsparer. Desuden er det et tegn på, hvordan der sker brud med den klassiske danske jantelovs bud om, at man ikke skal tro, man er noget. Millionøsemetoden er en anderledes måde at italesætte det at være, og ville være, rig på. En metode der henvender sig direkte til kvinder, der ønsker at optimere deres økonomiske overskud uden at skulle arbejde mere. De to stiftere beskriver selv Millionøsemetoden som en ny, helhedsorienteret vej til rigdom, som er mere feminin end den gamle maskuline vej til velstand. Overordnet handler det at tjene penge ifølge Millionøsemetoden om at ændre sine overbevisninger om, hvad penge og rigdom er, fordi det i høj grad er vores ubevidste tanker og følelser om penge, der afholder os fra at blive rige. Det handler om at få et “Millionøse Mindset” ved at foretage et paradigmeskifte fra at tænke som middelklasse til at tænke som millionøse, hvilket vil ændre ens forhold til penge og ens evne til at tjene dem for evigt. Det er interessant at se dette fænomen i Danmark, og interessant at fænomenet henvender sig direkte til kvinder, fordi kvinder, i endnu højere grad end mænd, traditionelt har undgået at tale om penge på en så ligefrem måde, som Millionøsemetoden opfordrer til.

Vi har længe set tegn på, hvordan maskulinitet er kommet i fokus i markedsføring af en lang række koncepter og produkter. Mænd vil være rigtige mænd, og det formår nogle virksomheder at udnytte. For tiden ses en række gode eksempler på, hvordan virksomheder forsøger at åbne op for maskuline udgaver af produkter, der ellers traditionelt har været kvindeprodukter. For eksempel har Philips lanceret strygejernet GC4490 under sloganet ”more power, more steam, more performance”. Et kraftfuldt, sort og maskulint strygejern. Et andet eksempel er Butch Bakery i New York, som har lanceret en serie cup cakes til mænd. Kagerne tager afstand fra lyserød prinsessedrøm og fås i stedet i maskuline udgaver som rom og cola eller ‘The Beer Run’ som er chokoladekage med ølglasur. De maskuline kager fås med forskellig pynt som for eksempel kamuflage, skov, skakbræt og marmor.
Kagerne er så populære, at der er ventetid på op til to uger på bestillinger.

Forældre har altid ønsket det bedste for deres børn, og for tiden ser vi en radikalisering af denne tendens via mange forældres aktive forsøg på at optimere deres børn. Et eksempel som bl.a. er blevet beskrevet i dagbladet Politiken er, at flere danske forældre vælger at betale ekstra for hjælp til deres skolebørn hos private lærerfirmaer som Time2learn, hvor en times undervisning koster 410 kr. Undervisningen er både målrettet elever, der er kommet bagud i skolen og har brug for hjælp til at udfylde deres faglige huller, og elever der ikke bliver udfordret nok, og gerne vil være endnu dygtigere. Time2learn er på tre år gået fra at være et lille undervisningsprojekt i Hornslet, til også at have filialer i Århus og Silkeborg – og en afdeling i København er på vej.

Et andet eksempel er, hvordan forældre der ikke føler, at de kan give deres børn den optimale lektiehjælp, enten fordi deres egne faglige færdigheder er begrænsede, eller fordi de føler, at undervisningsmetoderne har ændret sig meget, vælger at tage forberedende kurser. Flere steder i landet tilbydes kurser under den Forbedrende Voksenundervisning, som styrker forældrenes færdigheder, og skal sætte dem i stand til at hjælpe deres børn med lektier i dansk og matematik. Forældre forsøger således i stigende grad aktivt at give deres børn de bedst mulige betingelser for at få en optimal uddannelse, også selvom dette involverer høj brugerbetaling eller at forældrene selv må tilbage på skolebænken.

Vi bliver som forbrugere konstant mindet om vores sociale ansvar, fordi vi dagligt skal forholde os til klimaforandringer, naturkatastrofer, olieudslip og finanskrise, og vi søger efter måder, hvorpå vi kan føle, at vi gør en aktiv indsats for at skabe en bedre verden, uden at det koster os for store anstrengelser og for meget tid. Velgørenhed er blevet en faktor, der kan forene fornemmelsen af at bidrage til at skabe en bedre verden og tage et socialt ansvar med en minimal indsats fra den travle forbrugers side. Derfor ser vi en tendens til, at flere og flere virksomheder finder på måder at inkorporere velgørenhed, så forbrugerne smertefrit får muligheden for at gøre en god gerning. F.eks. ser vi hvordan Choose Change ATM-maskiner i New York giver brugere muligheden for at donere halvdelen af det gebyr, de betaler for at hæve penge, til et godt formål af eget valg. På den måde donerer automatens brugere en del af de penge, de alligevel skulle have betalt i gebyr, og får god samvittighed for en minimal pris. Et lignende eksempel er, hvordan Coop har installeret velgørenhedsknapper i alle deres flaskeautomater. Kunderne bare skal trykke på en knap for at donere deres pant til velgørenhed i Red Barnet og WWF. Et andet eksempel er facebooksiden Godesager, hvor Arbejdernes Landsbank gør det muligt at følge aktivt med i en række velgørende projekter, som banken donerer penge til. Man kan vælge at vise sin støtte til de mennesker der står bag de forskellige gode sager ved at bliver Facebook-venner med dem.

Desuden ser vi eksempler på, hvordan brands automatisk inkorporerer velgørenhed i deres produkter. F.eks. donerer det australske børnetøjmærke Baby Teresa for hver solgt sparkedragt en anden af overskuddet til en baby i nød et sted i verden. IKEA har et lignende koncept, hvor de for hver solgt solcelledrevet SUNNAN LED bordlampe donerer et eksemplar af lampen til UNICEF, som gives til børn uden elektricitet i flygtningelejre. Inkorporeret velgørenhed er således et middel, der kan tiltrække forbrugere, der søger en følelse af at gøre noget, der giver god samvittighed. Inkorporeret velgørenhed er smertefrit for forbrugeren og et middel for virksomheder til at brande en socialt ansvarlig profil.

Screen dump fra: http://www.choosechangeatm.com/howitworks.html

Sreendump fra: http://apps.facebook.com/godesager/

Denne uges tegn er hentet Ingenco2 som tilbyder virksomheder at deltage i projektet ”CO2-neutral hjemmeside”. Projektet er et frivilligt initiativ, der forsøger at reducere den store CO2-udledning som brugen af Internettet og IT forårsager på grund af det strømforbrug, der kommer fra serverne bag hjemmesider men især også fra brugerne af hjemmesider gennem computere, skærme, modem mm.

I stedet for at opfordre virksomheder og folk til at bruge mindre tid på nettet og derved spare på energien, opfordrer initiativet virksomheder til at gøre deres hjemmesider 100 pct. CO2-neutrale ved at deltage i projektet. CO2-neutraliseringerne sker dels ved opsætning af nye vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller, og dels ved at opkøbe EUA-CO2 kvoter svarende til virksomhedens hjemmesides CO2-udledning. Kvoterne er europæiske og giver CO2-reduktioner i Europa. Resultatet af at neutralisere CO2-udledningen er, at hver gang 
virksomhedens hjemmeside bliver besøgt, så sker det uden at belaste miljøet. Hjemmesider der deltager i projektet bliver mærket med ”CO2 neutralt website”, og på den måde er deltagelse i projektet en måde, virksomheder kan brande en grøn profil.

Debatten om de danske public service medier er endnu i vælten. D. 31.marts stillede Politiken f.eks. spørgsmålet om hvorvidt DR må levere gratis tv til en kommerciel kanal i den kollektive trafik. Anders Kronborg, Finansiel direktør i Metro International, mener at det vil føre til konkurrenceforvridning når DR for danske licensmidler leverer gratis indhold til DSB’s tv-kanal i trafikken. Mediekoncernen, som selv står bag gratis aviserne MetroXpress og 24Timer, mener altså at gratis indhold bliver problematisk, når det rammer andre aktører på annoncekronerne. Den lader vi stå for sig selv.

DR har over en årrække afsat 2,5 mio. kr. til at gøre sine produktioner tilgængelige i det offentlige rum. Man kan så spørge om den danske public service er en fiasko eller succes når det faktisk når sit grundlæggende mål om at nå offentligheden. Kan public service være for public?

Det lader til at DR følger en tendens som ligeledes kan observeres ved kunst og kultur initiativer. Det handler ikke længere om at trække folket ind i museerne, men i langt højere grad om at placere kunstværker i bybilledet, hvor folket faktisk befinder sig. Et aktuelt eksempel på dette er Copenhagen Photo Festival, Day and Night, som vil indtage Københavns gader. Man vil se kunstfoto på mange af byens pladser. Eks. på Rådhuspladsen, Højbro Plads og Nørreport Station. Dermed bliver kunst og kulturinitiativer aktualiseret på en helt anden måde, idet kunsten bliver en flygtig del af bybilledet og samtidig en midlertidig skaber af det offentlige rum.

Denne uges tegn er hentet i iTunes app store, hvor man for seks kroner kan downloade applikationen Pregnancy Weight Monitor, som hjælper gravide kvinder med at holde øje med deres graviditetsforløb. Brugeren indtaster sin startvægt og indtaster derefter sin vægt på ugentlig basis. Applikationen sammenligner så vægtudviklingen med en gennemsnitlig guideline for, hvordan vægtforøgelsen bør se ud. På den måde kan man som ’mum in making’ få en ide om, hvilken vægt man bør komme i nærheden af i de forskellige stadier af graviditeten. Pregnancy Weight Monitor er blot et af mange tegn, vi i Lighthpuse CPH ser pege i retningen af en enorm opmærksomhed på at optimere sit barn allerede inden det er blevet født. Graviditeten er ikke længere en lidt mystisk proces, som forældre med spænding følger med – det er totalt kontrolleret. Man vil som forælder være helt sikker på at give sit barn den optimale start på livet, og derfor tager man alle tænkelige midler i brug for at prøve at ’designe’ et sundt, rask, smukt og klogt barn. Intet er overladt til tilfældighederne, men hver detalje monitoreres og overvåges nøje.

Efter at have arbejdet med forbrugerbevægelser og ændringer i efterspørgsel i mange mange år må vi konstatere, at interessen for ændringer i adfærd og efterspørgsel aldrig nogen sinde har været mere massiv end den er lige nu. Usikkerheden i forhold til, hvordan man forstår forbrugerbevægelser har heller aldrig været større. Det er der ikke noget at sige til. Den økonomiske krise gjort, at mange virksomheder og organisationer er blevet i tvivl om hvor deres kunder er henne og især hvor de er på vej hen. Og så kigger alle med længsel på forbrugerne i håbet om, at de snart får pengene op af lommen og sætter lidt gang i hjulene igen.

Der er som altid aldrig noget, der ikke er så skidt at det ikke er godt for noget. I det her tilfælde betyder den øgede interesse for forbrugerne, at sandsynligheden for, at der vil komme services, produkter og tiltag på markedet som er reelt interessante for forbrugerne er større end nogensinde. For virksomheder og organisationer betyder  det, at de tvinges til at blive mere markedsorienterede hvad end de vil det eller ej, hvis de vil klare sig positivt igennem den økonomiske krise. At forstå forbrugerforandringer og ændringer i efterspørgsel er ikke raketvidenskab, men det kræver fokus, metode, stringens og så kræver det, at man organiserer sig sådan, at man også kan omdanne den viden man får til konkrete markedsrettede tilbud. Mange virksomheder har berøringsangst overfor kunderne. Den berøringsangst må man lade bag sig, hvis man har et reelt ønske om at forstå hvad der foregår i ens kunders liv og hvor i disse liv man som virksomhed, produkt eller organisation kan få en rolle.  For uanset hvad, så er én ting sikkert, at vi som forbrugere lever videre uanset om man som virksomhed eller organisation formår at forstå disse liv. Så er der andre der gør det og som formår at lave interessante tilbud og muligheder for forbrugeren og så er det dér man går hen. Så husk at kampen kæmpes derude i virkeligheden og ikke bag skrivebordet trygge forskansning.

 Loading ...