| |
2011
Mulighederne for at gøre en god gerning er i dag mange og varierede. Der er ikke noget nyt i, at både virksomheder og forbrugere donerer penge til indsamlinger som Danmarks Indsamling eller indsamlinger til jordskælvsramte i Haiti, ligesom der er ikke noget nyt i forbrugernes mulighed for at agere som ansvarlige eller politiske forbrugere eller virksomheders mulighed for at føre CSR-politik. Det der til gengæld er ved at skrifte, og som nok har været på vej et stykke tid, er den måde, virksomheder og forbrugere samarbejder med hjælpeorganisationerne på.
Flere og flere virksomheder nøjes fx ikke længere med at sende kolde kontanter til gode formål, men donationerne og virksomhedernes sociale ansvar skal i langt højere grad kunne ses. Sidst i februar bragte Politiken i sit økonomitillæg fx en artikel, der beskrev, hvordan mange hjælpeorganisationer oplever, at den økonomiske krise giver færre direkte donationer fra erhvervslivet, mens antallet af CSR-aftaler med virksomheder til gengæld er stødt stigende. Bl.a. oplever AIDS-fonden, at virksomheder, der før i tiden sendte checks direkte til fonden, nu i stigende grad ønsker forpligtende samarbejder, som mere ligner partnerskaber. Og Verdensnaturfonden, WWF, melder, at de i 2010 fik 30 pct. færre donationer fra erhvervslivet end i 2007, mens antallet af CSR-aftaler i den samme periode er mere end femdoblet. Fælles for disse aftaler er, at virksomheder mod en bunke penge kan bruge organisationens logo og dermed den goodwill, der følger med, i deres markedsføring.
Tendensen sås tydeligt under Danmarks Indsamling, hvor adskillige støttende virksomheder udstillede ’Vi Støtter Danmarks Indsamling’-logoet på deres hjemmesider, ligesom der i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma blev solgt 600.000 bæreposer med tekster som ’Jeg støtter det nye Afrika’ til almindelige forbrugere under indsamlingen. Andre virksomheder, som fx VW, brugte Danmarks Indsamling-logoet direkte i reklamer.
Der er altså tale om en tendens til, hvad man kan kalde beregnende humanisme. Det er en ’noget-for-noget’-tilgang til velgørenhed, hvor det ikke bare er velgørenheden i sig selv men derimod i høj grad også den brandingværdi, der følger med, der motiverer både forbrugere og virksomheder til at deltage. Resultatet er det samme som det altid har været – hjælpeorganisationerne får bidrag ind, som de kan bruge til at hjælp der, hvor der er brug for det. Det er selve tilgangen til velgørenhed, der er under forandring.



| Tilføj kommentar |





Digitaliseringen af kommunikation og menneskelig kontakt er en integreret del af de flestes virkelighed. Facebook, blogs, Youtube, Twitter og andre sociale medier i forbindelse med stadigt mere addrætte 



