LIGHTHOUSE CPH BLOG Business sociology Change Knowledge

Her hos Lighthouse Cph interesserer vi os for adfærdsændringer blandt forbrugerne. Vi interesserer os så meget for dem, at vi hver eneste dag indsamler og analyserer alle de adfærdsændringer der foregår. Indrømmet vi er nørder, der brænder for forbrugernes fantastiske liv. efter at have kigget på de første titusinder af adfærdsændringer må vi konstatere, at selvom vi alle sammen lever små halvkedelige liv, så lever vi også fantastiske og spændende liv. Mest af alt, så overgår virkeligheden ofte fantasien.

Vi vil gerne invitere alle, der interesserer sig for samfundsbevægelser og adfærdsændringer blandt mennesker med om bord. Hver uge vil vi have ugens tegn lige som vi vil lave indlæg om diverse bevægelser og ændringer, som vi finder spændende, mærkværdige, rystende eller vigtige. Tag et kig på vores blog en gang imellem og deltag gerne i udforskningen af den virkelige virkelighed.

Forbrugerne har gennem længere tid søgt en selvmonitorerende adfærd i dyrkelsen af deres sundhed. Forbrugerne læner sig ikke blot tilbage, men involverer sig aktivt i deres sundhed og velbefindende – og synes i stigende grad at udvise en ’ekspert-på-mig-selv-mentalitet’. I kølvandet på disse adfærds- og mentalitetsændringer, ser vi hos Lighthouse fænomenet PatientsLikeMe som endnu et tegn på en allerede eksisterende adfærd, hvor forbrugerne, borgerne og nu også patienter udfordrer de etablerede systemer i forvaltningen og monitoreringen af deres sundhed og velbefindende.

PatientsLikeMe er et site for personer med kroniske lidelse, hvor ligesindede kan mødes og dele erfaringer. Men det er mere end det; medlemmerne kan nemlig føre elektroniske journaler over symptomer, medicinering, behandlingsmetoder og almindeligt velbefindende. Medlemmerne kan sammenligne deres data og viden med hinanden og sitet udgør derfor en avancerede kilde til selvbehandling og selvmonitorering. Samtidig har sitet stor interesse for både forskningsverdenen og medicinalindustrien, da sitets tusindvis af brugere udgør et attraktivt potentiale for kliniske afprøvninger og tilegnelse af viden.

Forbrugerne har længe søgt mod ’andre som mig’ på nettet. Det ses i de utallige specialiserede fora der konstant opblomstrer på nettet; løbeklubber, mødregrupper, velgørenheds-grupper og en weber-grill-gruppe. I kølvandet på denne tendens, er sundhed blevet et af de helt store samlingspunkter på nettet. Der findes bunkevis af fora og communities der, på hver deres måde, samler danskerne omkring dyrkelsen af sundhed.  Derfor er det interessante ved PatientLikeMe ikke så meget dét at forbrugerne søger ’andre som dem selv’, men snarere den selvmonitorering og selvbehandling som sitet danner rammen om. PatientsLikeMe er et fænomen og en teknologi hvor patienterne får mulighed for at overvåge, teste og monitorere deres ve og vel helt uden om det etablerede sundhedssystem.

Teknologien har længe givet os mulighed for at teste og overvåge vores sundhed. Vi kan erhverve os diverse devices, eksempelvis én der overvåger vores sundhedstilstand 24/7; blandt andet vibrerer den hvis man er inaktiv i alt for lang tid, som en reminder om, at man bør bevæge sig. Samtidig ser vi, hvordan andre devices gør det muligt at holde styr på hvor mange kalorier, man har forbrændt i løbet af dagen, hvor mange skridt man har taget samt kvaliteten og varigheden af ens søvn. Vi ser samtidig, hvordan selvmonitoreringsteknologier i stadig stigende grad er ved at blive allemandseje; blodtryksmålere, lommetest der afslører dårlig ånde, sundhedstest til hjemmebrug, BMI-målere mm. Teknologien har derfor længe givet os mulighed for at overvåge og monitorere vores sundhed.

Men vi overvåger også eksperterne – eller stiller spørgsmålstegn ved eksperternes råd og vejledning. Vi tager ikke blot én læges eller apotekers råd for gode varer, men tjekker selv yderligere eller alternativ information på nettet. Teknologien gør det muligt at problematisere eksperterne og deres viden om sundhed. Vi så blandt andet, hvordan der i forbindelse med Kernesund-bølgen udspillede sig en heftig debat omkring risici, fejlernæring og videnskabelighed.

I kølvandet herpå, ser vi hvordan læger udtrykker bekymring og frustration over et stigende antal danskere der selvdiagnosticerer via nettet – og derfor har ’svar parat’ forud for en konsultation. En ny undersøgelse foretaget af YouGov Zapera viser, at hele 53% af danskerne angiveligt søger information på nettet, forud for et besøg hos lægen. Desuden så vi, hvordan der få år tilbage udspillede sig en voldsom debat om kvaliteten af alternativ kræftbehandling i Kina – en debat der vakte frustration og bekymring i det etablerede sundhedssystem.

Vi overvåger os selv og vi overvåger (og udfordrer) eksperterne. Vi ser med andre ord, hvordan specialister, eksperter, internettet og ikke mindst os selv alle er ingredienser, når det kommer til analyse af vores krop og vores sundhed. Med PatientsLikeMe har selvmonitoreringen fået et nyt medie at boltre sig i – og fænomenets eksistens vidner om at den selvmonitorerende adfærd gør sig gældende i stadigt flere hjørner af livet.

Pin It

Denne uges tegn er et eksempel på, hvordan vores grænser forskydes når det kommer til underholdning. Det skal være vildere, voldsommere og mere ægte. Man har set det meste, hørt om det meste, og man er svær at overraske. I jagten på dét adrenalinkick, der kan få os til at føle os levende, er det for nogle ikke længere nok at springe i faldskærm eller bungee jumpe. Man skal helt ud i ekstremerne. Det har franske Ultime Réalité fundet ud af. Firmaet tilbyder bl.a. at kidnappe dig mod betaling. Som kunde bestiller du en simuleret kidnapningspakke, og du vil derefter uden advarsel blive kidnappet på et vilkårligt tidspunkt et vilkårligt sted. Som offer bindes og indespærres du i fire eller ti timer alt efter hvilket scenario du ønsker. Simulationen kan involvere elementer som helikopterjagte og løsepenge. Det handler om den ultimative, autentiske virkelighedsoplevelse – at mærke the horror of the real thing. Og firmaet oplever faktisk stor interesse for dets oplevelsespakker: Ifølge Ultime Réalité fik man allerede to henvendelser om dagen fra folk der søgte alternativer til ekstremsport blot et par uger efter lanceringen. Er man velbevandret i det franske sprog, kan man læse mere på firmaets hjemmeside.

Hos LHC er vi generelt flittige brugere at Danmarks Statistik og i særdeleshed tal og statistik som fortæller noget om forbrugerne, deres forbrugsvaner, samt hvordan at disse ændrer sig over tid. Disse tal fungerer som et vigtigt kvantitativt supplement til at underbygge de historier og tegn som vi indsamler på daglig basis. Det er således også med stor interesse at vi har kigget på de seneste tal som Danmarks Statistik har offentligtgjort der viser hvad der helt konkret rør sig i danskernes husholdningsbudget. Detaljerigdommen i tallene gør at det kan være svært at se hvor man skal begynde og det er naturligvis bedst at have et konkret spørgsmål at stille til tallene; hvis man altså ønsker et præcist svar. Helt generelt er følgende billede dog værd af fremhæve i forhold til generelle trends.

Pin It

Kigger vi således på det helt overordnede forbrug i danske hustande lå det ifølge de nyligt offentliggjorte tal på 306.850 kroner per hustand og med et estimeret antal af hustande på lidt over mio 2.5 giver det et samlet forbrug på lige under mia 770 kroner. Det er måske et lidt trivielt tal, men det giver et meget godt billede af den “kage” som virksomhederne slås over på det danske marked. I forhold til væksten er det vigtigt at påpege at disse tal er i nominelle kroner og dermed ikke renset for inflation, men vi kan alligevel få et meget godt billede. Fra perioden 1993:1995 til de seneste tal fra 2006:2008 var den gennemsnitlige stigning i det årlige forbrug per hustand[1] på lige under 4% og stigningen i den seneste periode fra (2005:2007 til 2006:2008) ligger næsten lige præcis på dette gennemsnit. Denne stigning kommer dog efter to perioder (2004:2006 og 2005:2007) hvor den gennemsnitlige stigning i forbruget per husstand lå på svimlende 8.3% per år. Det var sandelig tider dengang friværdien skød i vejret samt fladskærmene og samtale køkkenerne gik som varmt brød.

Som sagt er det svært at tolke på tallene fra forbrugsundersøgelsen uden at stille dem et specifikt og konkret spørgsmål, så for at give et eksempel kunne det jo være interessant, som det jo altid er, at få be- eller afkræftet en fordom; i dette tilfælde forskellen i alkohol forbrug for lavindkomst- og højindkomstgrupper.

Således er det en velkendt cliché at på trods at fremkomsten af diverse high-end mikrobryggerier samt modeværdien i at drikke brandet udenlandsk øl, så er øl noget man drikker i arbejderklassen (og blandt studerende?) og derunder imens alkoholiske drikke med navne som Chablis, Pomerol, Brunello di Montalcino, og Chateauneuf du Pape hører sig til middagsbordet hos den øvre mellemklasse og derover. En klassisk fordom men også en vigtig information for folk i branchen skulle det vise sig at være sandt. Forbrugsundersøgelsen kan fortælle os om fordommen har hold eller ej.

Pin It

Det burde ikke være nødvendig med den store forklaring her og det lader til at den første del af fordommen, i dette tilfælde, holder stik. Dog er djævlen altid i detaljen og før at vi får Danmarks samlede stand af mikrobryggerier på nakken er det værd at påpege to ting: For det første er “øl” her defineret generisk og der kan altså ikke skelnes imellem en Dansk Pilsner (“DP”) og den nyeste Ale fra Herslev Bryghus. Derfor kan vi ikke se hvorvidt mikrobryggerierne og brandet øl generelt har fået tag i Danskerne med de store pengepunge. For det andet er det klassedelte samfund (hvis det da findes) jo næppe perfekt gengivet i skellet imellem dem der tjener 0-150.000 og dem der tjener 800.000 eller mere. Således vil den første gruppe også inkludere studerende. Vender vi blikket mod forbruget af vin ser vi det modsatte og forventede billede.

Pin It

Det er naturligvis vigtigt at holde sig for øje at selvom det relative forbrug på øl og vin fordeler sig som vist i graferne er det absolutte forbrug på både øl og vin naturligvis noget større for den højeste indkomstgruppe idet husstandsforbruget her er i gennemsnit næsten 4 gange så stort som for den laveste indkomstgruppe. Og så alligevel ikke. Således er måske det allermest interessante stykke data om dette emne nemlig det faktum at for den seneste måling (2006:2008) er det samlede forbrug på øl fuldstændig ens [2] for de to indkomstgrupper.

Det må da være interessant viden for branchen selvom det selvfølgelig ikke er noget nyt at studerende sværger til øl frem for vin. Og således oplyst vil vi her hos LHC fortsætte med at holde os tæt på tallene for at be- eller afkræfte teorier, tegn eller fordomme som vi måtte pådrage os i vores daglige monitorering af den danske forbrugers gøren og laden.

–

[1] – Udregnet som gennemsnit over 3 år.

[2] – Det er ikke lyv; check tallene. I perioden 2006:2008 brugte hustande med en indkomst over 800.000 kroner 1093,7 kroner om året på øl (i gennemsnit) imens hustande med en indkomst på 0-150.000 kroner brugte 1093,6 kroner og således 4 gange så meget hvis vi normaliserer tallene med det samlede forbrugsbudget.