LIGHTHOUSE CPH BLOG Business sociology Change Knowledge

Hos LHC er vi generelt flittige brugere at Danmarks Statistik og i særdeleshed tal og statistik som fortæller noget om forbrugerne, deres forbrugsvaner, samt hvordan at disse ændrer sig over tid. Disse tal fungerer som et vigtigt kvantitativt supplement til at underbygge de historier og tegn som vi indsamler på daglig basis. Det er således også med stor interesse at vi har kigget på de seneste tal som Danmarks Statistik har offentligtgjort der viser hvad der helt konkret rør sig i danskernes husholdningsbudget. Detaljerigdommen i tallene gør at det kan være svært at se hvor man skal begynde og det er naturligvis bedst at have et konkret spørgsmål at stille til tallene; hvis man altså ønsker et præcist svar. Helt generelt er følgende billede dog værd af fremhæve i forhold til generelle trends.

Kigger vi således på det helt overordnede forbrug i danske hustande lå det ifølge de nyligt offentliggjorte tal på 306.850 kroner per hustand og med et estimeret antal af hustande på lidt over mio 2.5 giver det et samlet forbrug på lige under mia 770 kroner. Det er måske et lidt trivielt tal, men det giver et meget godt billede af den “kage” som virksomhederne slås over på det danske marked. I forhold til væksten er det vigtigt at påpege at disse tal er i nominelle kroner og dermed ikke renset for inflation, men vi kan alligevel få et meget godt billede. Fra perioden 1993:1995 til de seneste tal fra 2006:2008 var den gennemsnitlige stigning i det årlige forbrug per hustand[1] på lige under 4% og stigningen i den seneste periode fra (2005:2007 til 2006:2008) ligger næsten lige præcis på dette gennemsnit. Denne stigning kommer dog efter to perioder (2004:2006 og 2005:2007) hvor den gennemsnitlige stigning i forbruget per husstand lå på svimlende 8.3% per år. Det var sandelig tider dengang friværdien skød i vejret samt fladskærmene og samtale køkkenerne gik som varmt brød.

Som sagt er det svært at tolke på tallene fra forbrugsundersøgelsen uden at stille dem et specifikt og konkret spørgsmål, så for at give et eksempel kunne det jo være interessant, som det jo altid er, at få be- eller afkræftet en fordom; i dette tilfælde forskellen i alkohol forbrug for lavindkomst- og højindkomstgrupper.

Således er det en velkendt cliché at på trods at fremkomsten af diverse high-end mikrobryggerier samt modeværdien i at drikke brandet udenlandsk øl, så er øl noget man drikker i arbejderklassen (og blandt studerende?) og derunder imens alkoholiske drikke med navne som Chablis, Pomerol, Brunello di Montalcino, og Chateauneuf du Pape hører sig til middagsbordet hos den øvre mellemklasse og derover. En klassisk fordom men også en vigtig information for folk i branchen skulle det vise sig at være sandt. Forbrugsundersøgelsen kan fortælle os om fordommen har hold eller ej.

Det burde ikke være nødvendig med den store forklaring her og det lader til at den første del af fordommen, i dette tilfælde, holder stik. Dog er djævlen altid i detaljen og før at vi får Danmarks samlede stand af mikrobryggerier på nakken er det værd at påpege to ting: For det første er “øl” her defineret generisk og der kan altså ikke skelnes imellem en Dansk Pilsner (”DP”) og den nyeste Ale fra Herslev Bryghus. Derfor kan vi ikke se hvorvidt mikrobryggerierne og brandet øl generelt har fået tag i Danskerne med de store pengepunge. For det andet er det klassedelte samfund (hvis det da findes) jo næppe perfekt gengivet i skellet imellem dem der tjener 0-150.000 og dem der tjener 800.000 eller mere. Således vil den første gruppe også inkludere studerende. Vender vi blikket mod forbruget af vin ser vi det modsatte og forventede billede.

Det er naturligvis vigtigt at holde sig for øje at selvom det relative forbrug på øl og vin fordeler sig som vist i graferne er det absolutte forbrug på både øl og vin naturligvis noget større for den højeste indkomstgruppe idet husstandsforbruget her er i gennemsnit næsten 4 gange så stort som for den laveste indkomstgruppe. Og så alligevel ikke. Således er måske det allermest interessante stykke data om dette emne nemlig det faktum at for den seneste måling (2006:2008) er det samlede forbrug på øl fuldstændig ens [2] for de to indkomstgrupper.

Det må da være interessant viden for branchen selvom det selvfølgelig ikke er noget nyt at studerende sværger til øl frem for vin. Og således oplyst vil vi her hos LHC fortsætte med at holde os tæt på tallene for at be- eller afkræfte teorier, tegn eller fordomme som vi måtte pådrage os i vores daglige monitorering af den danske forbrugers gøren og laden.

–

[1] – Udregnet som gennemsnit over 3 år.

[2] – Det er ikke lyv; check tallene. I perioden 2006:2008 brugte hustande med en indkomst over 800.000 kroner 1093,7 kroner om året på øl (i gennemsnit) imens hustande med en indkomst på 0-150.000 kroner brugte 1093,6 kroner og således 4 gange så meget hvis vi normaliserer tallene med det samlede forbrugsbudget.