LIGHTHOUSE CPH BLOG Business sociology Change Knowledge

Vi bliver som forbrugere konstant mindet om vores sociale ansvar, fordi vi dagligt skal forholde os til klimaforandringer, naturkatastrofer, olieudslip og finanskrise, og vi søger efter måder, hvorpå vi kan føle, at vi gør en aktiv indsats for at skabe en bedre verden, uden at det koster os for store anstrengelser og for meget tid. Velgørenhed er blevet en faktor, der kan forene fornemmelsen af at bidrage til at skabe en bedre verden og tage et socialt ansvar med en minimal indsats fra den travle forbrugers side. Derfor ser vi en tendens til, at flere og flere virksomheder finder på måder at inkorporere velgørenhed, så forbrugerne smertefrit får muligheden for at gøre en god gerning. F.eks. ser vi hvordan Choose Change ATM-maskiner i New York giver brugere muligheden for at donere halvdelen af det gebyr, de betaler for at hæve penge, til et godt formål af eget valg. På den måde donerer automatens brugere en del af de penge, de alligevel skulle have betalt i gebyr, og får god samvittighed for en minimal pris. Et lignende eksempel er, hvordan Coop har installeret velgørenhedsknapper i alle deres flaskeautomater. Kunderne bare skal trykke på en knap for at donere deres pant til velgørenhed i Red Barnet og WWF. Et andet eksempel er facebooksiden Godesager, hvor Arbejdernes Landsbank gør det muligt at følge aktivt med i en række velgørende projekter, som banken donerer penge til. Man kan vælge at vise sin støtte til de mennesker der står bag de forskellige gode sager ved at bliver Facebook-venner med dem.

Desuden ser vi eksempler på, hvordan brands automatisk inkorporerer velgørenhed i deres produkter. F.eks. donerer det australske børnetøjmærke Baby Teresa for hver solgt sparkedragt en anden af overskuddet til en baby i nød et sted i verden. IKEA har et lignende koncept, hvor de for hver solgt solcelledrevet SUNNAN LED bordlampe donerer et eksemplar af lampen til UNICEF, som gives til børn uden elektricitet i flygtningelejre. Inkorporeret velgørenhed er således et middel, der kan tiltrække forbrugere, der søger en følelse af at gøre noget, der giver god samvittighed. Inkorporeret velgørenhed er smertefrit for forbrugeren og et middel for virksomheder til at brande en socialt ansvarlig profil.

Screen dump fra: http://www.choosechangeatm.com/howitworks.html

Sreendump fra: http://apps.facebook.com/godesager/

Denne uges tegn er hentet Ingenco2 som tilbyder virksomheder at deltage i projektet ”CO2-neutral hjemmeside”. Projektet er et frivilligt initiativ, der forsøger at reducere den store CO2-udledning som brugen af Internettet og IT forårsager på grund af det strømforbrug, der kommer fra serverne bag hjemmesider men især også fra brugerne af hjemmesider gennem computere, skærme, modem mm.

I stedet for at opfordre virksomheder og folk til at bruge mindre tid på nettet og derved spare på energien, opfordrer initiativet virksomheder til at gøre deres hjemmesider 100 pct. CO2-neutrale ved at deltage i projektet. CO2-neutraliseringerne sker dels ved opsætning af nye vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller, og dels ved at opkøbe EUA-CO2 kvoter svarende til virksomhedens hjemmesides CO2-udledning. Kvoterne er europæiske og giver CO2-reduktioner i Europa. Resultatet af at neutralisere CO2-udledningen er, at hver gang 
virksomhedens hjemmeside bliver besøgt, så sker det uden at belaste miljøet. Hjemmesider der deltager i projektet bliver mærket med ”CO2 neutralt website”, og på den måde er deltagelse i projektet en måde, virksomheder kan brande en grøn profil.

Debatten om de danske public service medier er endnu i vælten. D. 31.marts stillede Politiken f.eks. spørgsmålet om hvorvidt DR må levere gratis tv til en kommerciel kanal i den kollektive trafik. Anders Kronborg, Finansiel direktør i Metro International, mener at det vil føre til konkurrenceforvridning når DR for danske licensmidler leverer gratis indhold til DSB’s tv-kanal i trafikken. Mediekoncernen, som selv står bag gratis aviserne MetroXpress og 24Timer, mener altså at gratis indhold bliver problematisk, når det rammer andre aktører på annoncekronerne. Den lader vi stå for sig selv.

DR har over en årrække afsat 2,5 mio. kr. til at gøre sine produktioner tilgængelige i det offentlige rum. Man kan så spørge om den danske public service er en fiasko eller succes når det faktisk når sit grundlæggende mål om at nå offentligheden. Kan public service være for public?

Det lader til at DR følger en tendens som ligeledes kan observeres ved kunst og kultur initiativer. Det handler ikke længere om at trække folket ind i museerne, men i langt højere grad om at placere kunstværker i bybilledet, hvor folket faktisk befinder sig. Et aktuelt eksempel på dette er Copenhagen Photo Festival, Day and Night, som vil indtage Københavns gader. Man vil se kunstfoto på mange af byens pladser. Eks. på Rådhuspladsen, Højbro Plads og Nørreport Station. Dermed bliver kunst og kulturinitiativer aktualiseret på en helt anden måde, idet kunsten bliver en flygtig del af bybilledet og samtidig en midlertidig skaber af det offentlige rum.