LIGHTHOUSE CPH BLOG Business sociology Change Knowledge

Digitaliseringen af kommunikation og menneskelig kontakt er en integreret del af de flestes virkelighed. Facebook, blogs, Youtube, Twitter og andre sociale medier i forbindelse med stadigt mere addrætte smartphones og e-readers gør det muligt at have kontinuerlig kontakt med venner og bekendte hvor som helst og når som helst. Traditionelt er dette italesat positivt, men især ideen om at man via GPS og tracking funktioner kan se hvor ens venner og bekendte befinder sig har været modtaget med noget skepsis.

Den nye web-applikation Avoidr anderkender at det ikke blot handler om at vide hvor man gerne vil hen, men også hvad man gerne vil undgå;

“The Free Web application Avoidr puts a snarky spin on the location-based services scene by acknowledging that sometimes knowing where not to go is the primary objective.”

Avoidr fungerer dog ikke sammen med Facebook eller Twitter men derimod sammen med Foursquare som er et Location Based Service netværk der, med udgangspunkt i byer, viser dig hvor dine yndlingssteder og venner er henne. Det er interessant at se hvordan sociale medier også kan være a-sociale i sin opbygning og hvordan brugere ser værdi i at mindske ens digitale/virkelige sociale kontaktflade frem for at gøre den så bred som mulig. Det tyder på at digitale forbrugere og især synet på sociale medier er ved at blive mere modent og nuanceret.

Fodbold VM er slut og udover den hypnotiske summen fra vuvuzelaerne og diskussionen om hvorvidt videoevaluering af “usikre” situationer skal tillades under kampene har vi i Lighthouse CPH valgt at fokusere på noget et emne som fortsat er relevant. Vi har således længe snakket om, hvordan vi i stigende grad monitorerer os selv i jagten på det optimale resultat. Vi monitorerer vores vægt, vores kalorieindtag, vores sundhedstilstand, vores graviditet, vores søvnrytme osv.  Vi overlader intet til tilfældighederne, men forsøger at kontrollere vores tilværelse og optimere vores krop, performance, udseende og sundhed. Et godt og meget folkekært eksempel på hvor vidt monitoreringen spænder, er hvordan det danske fodboldlandshold i træningen op til VM i Sydafrika for første gang nogensinde begyndte at bruge et avanceret pulssystem som led i træningen. Berlingske Tidende beskrev i en artikel op til VM, hvordan alle spillere skulle bære en pulsmåler om brystet i træningsperioden, så de hver især kunne opnå det maksimale konditionsmæssige resultat. Pulsmåleren måtte kun fjernes, når spillerne gik i bad. På den måde var intet overladt til tilfældighederne men nøje afmålt og kontrolleret og tilpasset den enkelte spiller.

Ugens tegn, konceptet Millionøsemetoden, er et godt eksempel på, hvordan der for tiden sker brud med den karakteristiske danske mentalitet, der traditionelt har betydet, at vi i Danmark ikke taler om penge. Vi taler ikke om hvor meget vi tjener, bruger og opsparer. Desuden er det et tegn på, hvordan der sker brud med den klassiske danske jantelovs bud om, at man ikke skal tro, man er noget. Millionøsemetoden er en anderledes måde at italesætte det at være, og ville være, rig på. En metode der henvender sig direkte til kvinder, der ønsker at optimere deres økonomiske overskud uden at skulle arbejde mere. De to stiftere beskriver selv Millionøsemetoden som en ny, helhedsorienteret vej til rigdom, som er mere feminin end den gamle maskuline vej til velstand. Overordnet handler det at tjene penge ifølge Millionøsemetoden om at ændre sine overbevisninger om, hvad penge og rigdom er, fordi det i høj grad er vores ubevidste tanker og følelser om penge, der afholder os fra at blive rige. Det handler om at få et “Millionøse Mindset” ved at foretage et paradigmeskifte fra at tænke som middelklasse til at tænke som millionøse, hvilket vil ændre ens forhold til penge og ens evne til at tjene dem for evigt. Det er interessant at se dette fænomen i Danmark, og interessant at fænomenet henvender sig direkte til kvinder, fordi kvinder, i endnu højere grad end mænd, traditionelt har undgået at tale om penge på en så ligefrem måde, som Millionøsemetoden opfordrer til.