Det varmer, fordi filmen for mig at se fortæller alt det, der er interessant, unikt og relevant for mennesker som ikke går i teatret så ofte. Filmen viser intensiteten, storheden, magien, øjeblikket, nuet og suset som ikke kan fås på dåse, som ikke kan fås med et enkelt klik og som ikke kan købes på iTunes.

Jeg kan næsten fornemme duften af savsmuld og talkum og mærke de optrædendes hjertebanken – stilheden før tæppefald. Jeg får lyst til at være der. Det er måske en selvfølge for mennesker med årsabonnement, men det er ikke en selvfølge for os, som ikke går i teatret så ofte. Denne stemming af fortættet intensitet og magi er lige præcis dét, vi længes efter og gerne vil opleve, men vi søger ikke nødvendigvis til landets største scener for at få denne oplevelse.

Der er her tale om et stykke kommunikation som virkelig får integriteten og det unikke ved ikke blot scenekunsten, men også ved Det Kongelige Teater I særdeleshed, ud over rampen hos nutidige moderne mennekser. Desuden appellerer dette stykke kommunikation til nogle dimensioner som er i høj kurs for tiden: Det flygtige, det intense, nuet og realtime.

Alt det som ér lige nu, som ikke nødvendigvis gentages på samme måde i morgen og som ikke var helt den samme oplevelse i går.

I vores research ser vi, hvordan netop flygtighed og intensitet er noget af det, der kan få folk op af stolen i en tid, hvor det meste er set, er hørt og er prøvet.

Når alt er købt og brugt og alt er tilgængeligt for alle og enhver, bliver det flygtige og midlertidige eksklusivt og attraktivt. Vi ser det flygtige dukke op under mange forskellige betegnelser: limited period, limited edition, limited brands, limited shops, limited restaurants ect. Vi ser det komme til udtryk i et væld af members only arrangementer og events for særligt udvalgte personer, såvel som hemmelige events hvor lokaliteten og begivenheden er hemmelig.

På samme vis søger forbrugerne mod ting, produkter, oplevelser og ydelser der giver dem oplevelsen og følelsen af autenticitet. Danskerne er blevet trætte: der er er blevet slæbt plaider og duftlys hjem fra Bilka non-food, der er blevet sat fladskærme på hjemmets vægge og Thailand er blevet det nye Costa del Sol. Ja, ting har ikke længere den samme tiltrækningskraft og derfor søger danskerne mod ting og udbydere, som menes at kunne levere bare en snert af integritet og autenticitet.

Vores søgen mod det flygtige og autentiske ses også ved, at forbrugerne i stigende grad efterspørger dét, der foregår lige her og nu. Vi ser en opblomstring i real time produkter og koncepter, der på grund af deres intensitet og flygtighed trænger igennem og giver en oplevelse af noget ægte og noget, som man ikke bare kan finde hvor som helst og når som helst. Aldrig før har live-kulturens været mere populær: Roskilde og Skanderborg festival har aldrig haft så stor succes og videre boomer det med små festivaler rundt om i landet. Succesen omkring den Københavnske gadefest, Distortion, vil ingen ende tage og performancekunst og kultur i det offentlige rum er i opblomstring.

I en tid hvor alt kan styres, formes og retoucheres bliver netop det som aldrig gentages på samme måde igen unikt og autentisk. Duften i et cirkus. Lyden til en live koncert. Fascinationen af musikeren på gaden. Svedperlen på balletdanserens tinding.

Den nye web-applikation Avoidr anderkender at det ikke blot handler om at vide hvor man gerne vil hen, men også hvad man gerne vil undgå;

“The Free Web application Avoidr puts a snarky spin on the location-based services scene by acknowledging that sometimes knowing where not to go is the primary objective.”

Avoidr fungerer dog ikke sammen med Facebook eller Twitter men derimod sammen med Foursquare som er et Location Based Service netværk der, med udgangspunkt i byer, viser dig hvor dine yndlingssteder og venner er henne. Det er interessant at se hvordan sociale medier også kan være a-sociale i sin opbygning og hvordan brugere ser værdi i at mindske ens digitale/virkelige sociale kontaktflade frem for at gøre den så bred som mulig. Det tyder på at digitale forbrugere og især synet på sociale medier er ved at blive mere modent og nuanceret.

DR har over en årrække afsat 2,5 mio. kr. til at gøre sine produktioner tilgængelige i det offentlige rum. Man kan så spørge om den danske public service er en fiasko eller succes når det faktisk når sit grundlæggende mål om at nå offentligheden. Kan public service være for public?

Det lader til at DR følger en tendens som ligeledes kan observeres ved kunst og kultur initiativer. Det handler ikke længere om at trække folket ind i museerne, men i langt højere grad om at placere kunstværker i bybilledet, hvor folket faktisk befinder sig. Et aktuelt eksempel på dette er Copenhagen Photo Festival, Day and Night, som vil indtage Københavns gader. Man vil se kunstfoto på mange af byens pladser. Eks. på Rådhuspladsen, Højbro Plads og Nørreport Station. Dermed bliver kunst og kulturinitiativer aktualiseret på en helt anden måde, idet kunsten bliver en flygtig del af bybilledet og samtidig en midlertidig skaber af det offentlige rum.

PatientsLikeMe er et site for personer med kroniske lidelse, hvor ligesindede kan mødes og dele erfaringer. Men det er mere end det; medlemmerne kan nemlig føre elektroniske journaler over symptomer, medicinering, behandlingsmetoder og almindeligt velbefindende. Medlemmerne kan sammenligne deres data og viden med hinanden og sitet udgør derfor en avancerede kilde til selvbehandling og selvmonitorering. Samtidig har sitet stor interesse for både forskningsverdenen og medicinalindustrien, da sitets tusindvis af brugere udgør et attraktivt potentiale for kliniske afprøvninger og tilegnelse af viden.

Forbrugerne har længe søgt mod ’andre som mig’ på nettet. Det ses i de utallige specialiserede fora der konstant opblomstrer på nettet; løbeklubber, mødregrupper, velgørenheds-grupper og en weber-grill-gruppe. I kølvandet på denne tendens, er sundhed blevet et af de helt store samlingspunkter på nettet. Der findes bunkevis af fora og communities der, på hver deres måde, samler danskerne omkring dyrkelsen af sundhed.  Derfor er det interessante ved PatientLikeMe ikke så meget dét at forbrugerne søger ’andre som dem selv’, men snarere den selvmonitorering og selvbehandling som sitet danner rammen om. PatientsLikeMe er et fænomen og en teknologi hvor patienterne får mulighed for at overvåge, teste og monitorere deres ve og vel helt uden om det etablerede sundhedssystem.

Teknologien har længe givet os mulighed for at teste og overvåge vores sundhed. Vi kan erhverve os diverse devices, eksempelvis én der overvåger vores sundhedstilstand 24/7; blandt andet vibrerer den hvis man er inaktiv i alt for lang tid, som en reminder om, at man bør bevæge sig. Samtidig ser vi, hvordan andre devices gør det muligt at holde styr på hvor mange kalorier, man har forbrændt i løbet af dagen, hvor mange skridt man har taget samt kvaliteten og varigheden af ens søvn. Vi ser samtidig, hvordan selvmonitoreringsteknologier i stadig stigende grad er ved at blive allemandseje; blodtryksmålere, lommetest der afslører dårlig ånde, sundhedstest til hjemmebrug, BMI-målere mm. Teknologien har derfor længe givet os mulighed for at overvåge og monitorere vores sundhed.

Men vi overvåger også eksperterne – eller stiller spørgsmålstegn ved eksperternes råd og vejledning. Vi tager ikke blot én læges eller apotekers råd for gode varer, men tjekker selv yderligere eller alternativ information på nettet. Teknologien gør det muligt at problematisere eksperterne og deres viden om sundhed. Vi så blandt andet, hvordan der i forbindelse med Kernesund-bølgen udspillede sig en heftig debat omkring risici, fejlernæring og videnskabelighed.

I kølvandet herpå, ser vi hvordan læger udtrykker bekymring og frustration over et stigende antal danskere der selvdiagnosticerer via nettet – og derfor har ’svar parat’ forud for en konsultation. En ny undersøgelse foretaget af YouGov Zapera viser, at hele 53% af danskerne angiveligt søger information på nettet, forud for et besøg hos lægen. Desuden så vi, hvordan der få år tilbage udspillede sig en voldsom debat om kvaliteten af alternativ kræftbehandling i Kina – en debat der vakte frustration og bekymring i det etablerede sundhedssystem.

Vi overvåger os selv og vi overvåger (og udfordrer) eksperterne. Vi ser med andre ord, hvordan specialister, eksperter, internettet og ikke mindst os selv alle er ingredienser, når det kommer til analyse af vores krop og vores sundhed. Med PatientsLikeMe har selvmonitoreringen fået et nyt medie at boltre sig i – og fænomenets eksistens vidner om at den selvmonitorerende adfærd gør sig gældende i stadigt flere hjørner af livet.