Beregnende humanisme

Liv Steensig — Thu, 07 Apr 2011 07:37:09 +0000

Mulighederne for at gøre en god gerning er i dag mange og varierede. Der er ikke noget nyt i, at både virksomheder og forbrugere donerer penge til indsamlinger som Danmarks Indsamling eller indsamlinger til jordskælvsramte i Haiti, ligesom der er ikke noget nyt i forbrugernes mulighed for at agere som ansvarlige eller politiske forbrugere eller virksomheders mulighed for at føre CSR-politik. Det der til gengæld er ved at skrifte, og som nok har været på vej et stykke tid, er den måde, virksomheder og forbrugere samarbejder med hjælpeorganisationerne på.

Flere og flere virksomheder nøjes fx ikke længere med at sende kolde kontanter til gode formål, men donationerne og virksomhedernes sociale ansvar skal i langt højere grad kunne ses. Sidst i februar bragte Politiken i sit økonomitillæg fx en artikel, der beskrev, hvordan mange hjælpeorganisationer oplever, at den økonomiske krise giver færre direkte donationer fra erhvervslivet, mens antallet af CSR-aftaler med virksomheder til gengæld er stødt stigende. Bl.a. oplever AIDS-fonden, at virksomheder, der før i tiden sendte checks direkte til fonden, nu i stigende grad ønsker forpligtende samarbejder, som mere ligner partnerskaber. Og Verdensnaturfonden, WWF, melder, at de i 2010 fik 30 pct. færre donationer fra erhvervslivet end i 2007, mens antallet af CSR-aftaler i den samme periode er mere end femdoblet. Fælles for disse aftaler er, at virksomheder mod en bunke penge kan bruge organisationens logo og dermed den goodwill, der følger med, i deres markedsføring.

Tendensen sås tydeligt under Danmarks Indsamling, hvor adskillige støttende virksomheder udstillede ’Vi Støtter Danmarks Indsamling’-logoet på deres hjemmesider, ligesom der i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma blev solgt 600.000 bæreposer med tekster som ’Jeg støtter det nye Afrika’ til almindelige forbrugere under indsamlingen. Andre virksomheder, som fx VW, brugte Danmarks Indsamling-logoet direkte i reklamer.

Der er altså tale om en tendens til, hvad man kan kalde beregnende humanisme. Det er en ’noget-for-noget’-tilgang til velgørenhed, hvor det ikke bare er velgørenheden i sig selv men derimod i høj grad også den brandingværdi, der følger med, der motiverer både forbrugere og virksomheder til at deltage. Resultatet er det samme som det altid har været – hjælpeorganisationerne får bidrag ind, som de kan bruge til at hjælp der, hvor der er brug for det. Det er selve tilgangen til velgørenhed, der er under forandring.

Ugens tegn: Convenient charity

Claus Vistesen — Tue, 25 May 2010 18:49:46 +0000

Vi bliver som forbrugere konstant mindet om vores sociale ansvar, fordi vi dagligt skal forholde os til klimaforandringer, naturkatastrofer, olieudslip og finanskrise, og vi søger efter måder, hvorpå vi kan føle, at vi gør en aktiv indsats for at skabe en bedre verden, uden at det koster os for store anstrengelser og for meget tid. Velgørenhed er blevet en faktor, der kan forene fornemmelsen af at bidrage til at skabe en bedre verden og tage et socialt ansvar med en minimal indsats fra den travle forbrugers side. Derfor ser vi en tendens til, at flere og flere virksomheder finder på måder at inkorporere velgørenhed, så forbrugerne smertefrit får muligheden for at gøre en god gerning. F.eks. ser vi hvordan Choose Change ATM-maskiner i New York giver brugere muligheden for at donere halvdelen af det gebyr, de betaler for at hæve penge, til et godt formål af eget valg. På den måde donerer automatens brugere en del af de penge, de alligevel skulle have betalt i gebyr, og får god samvittighed for en minimal pris. Et lignende eksempel er, hvordan Coop har installeret velgørenhedsknapper i alle deres flaskeautomater. Kunderne bare skal trykke på en knap for at donere deres pant til velgørenhed i Red Barnet og WWF. Et andet eksempel er facebooksiden Godesager, hvor Arbejdernes Landsbank gør det muligt at følge aktivt med i en række velgørende projekter, som banken donerer penge til. Man kan vælge at vise sin støtte til de mennesker der står bag de forskellige gode sager ved at bliver Facebook-venner med dem.

Desuden ser vi eksempler på, hvordan brands automatisk inkorporerer velgørenhed i deres produkter. F.eks. donerer det australske børnetøjmærke Baby Teresa for hver solgt sparkedragt en anden af overskuddet til en baby i nød et sted i verden. IKEA har et lignende koncept, hvor de for hver solgt solcelledrevet SUNNAN LED bordlampe donerer et eksemplar af lampen til UNICEF, som gives til børn uden elektricitet i flygtningelejre. Inkorporeret velgørenhed er således et middel, der kan tiltrække forbrugere, der søger en følelse af at gøre noget, der giver god samvittighed. Inkorporeret velgørenhed er smertefrit for forbrugeren og et middel for virksomheder til at brande en socialt ansvarlig profil.

Screen dump fra: http://www.choosechangeatm.com/howitworks.html

Sreendump fra: http://apps.facebook.com/godesager/

LIGHTHOUSE CPH BLOG » Velgørenhed

Beregnende humanisme

Ugens tegn: Convenient charity